Velskolet dressurhest 13 år hp
Rar, smuk og vågen ridehest efter Skovens Rafael sælges til rutineret rytter. Nellie er en opmærksom og fremadgående dame, der elsker at arbejde. Hun starter frisk ud, og falder til ro, når arbejdet går i gang. Hun kan sagtens rides af juniorrytter, men er ikke en begynderhest. Hun har ikke meget stævneerfaring, men er rigtig godt skolet, og kan sagtens komme mere ud end hun har været indtil nu. Hun elsker at blive stimuleret med varierende aktiviteter, og fanger ideen hurtigt. Hun kan rides på tur alene, men er så lidt mere vågen. Hun er nem at have med at gøre på staldgangen, elsker en god lang strigletur. Står stille ved smed osv. og går lige i trailer. Står på fold med mindre hoppeflok, og elsker sine venner.
Hun er i god form, og er i ridning hos professionel træner, og kommer til at starte stævner henover sommeren (f.eks MB0).
Fejler ikke noget, og har ingen kendte anmærkninger.
Pris: i nabolaget af 150.000,- Rette ryttermatch og evt. hurtig handel prioriteres højt. Står i Fredensborg, Danmark
11.08.2022